![Krydret minestronesuppe med bacon og peberfrugt]()
Onsdag, silende regn og en kulde der trænger igennem marv og ben. Sådan en dag er det …..suppedag! Uden diskussion! Der er meget godt at sige om suppe: Det varmer, der bliver mad til to dage, det er billigt, man kan få brugt og spist en masse grøntsager og ikke mindst; det smager lækkert! Jeg har lavet en del suppevarianter igennem tiderne men dagens suppe var en helt ny variant. En lækker krydret minestronesuppe med peberfrugt, bacon og fløde. Den blev uventet og ret overraskende virkelig god! Så god at den faktisk kandiderer til min suppelivret, skarpt forfulgt af denne lækre kylling-karrysuppe. Oh la la! Jeg kan slet ikke vente med at fortælle dig om denne lækre suppe! Den skal du da lave, måske i morgen? Her kommer opskriften på: Lækker krydret minestronesuppe med oksekød og bacon: (jeg har bare brugt husets forhåndenværende grøntsager, du kan sagtens supplere med andre eller flere tænker jeg?) Du skal/kan bruge (4 pers. 2 dage): 500 gram hakket oksekød 1 pk. bacon i skiver 2 røde peberfrugter i grove tern 3 store løg i tern, 5 fed hvidløg 1 dåse majs 4 oksebouillonterninger 1/4 liter madlavningsfløde 2½ liter kogende vand 4-6 store kartofler i tern 8 gulerødder i tern 1 spsk tørret paprika ½ tsk. chilipulver, 1 tsk. hvidløgspeber, salt ½ flødeost, gerne med smag, f.eks. Philadelphia med peberfrugt? Sådan laver du krydret minestronesuppe med oksekød og bacon: Klip bacon i skiver og svits med oksekød og grofthakkede løg. Tilsæt hvidløg, bouillonterninger og krydderier. Tilsæt kartofler, gulerødder og peberfrugt i grove tern. Tilsæt majs og kogende vand og lad suppen simreboble i minimum 1 time. Tilsæt flødeost og fløde. Smag suppen til evt. med lidt mere paprika og salt. Servér suppen evt. med et hurtigt madbrød til. Du kan finde opskrifter på forskellige madbrød her. Madbrød behøves …
Læs videre Lækker krydret minestronesuppe med oksekød og bacon →