Idag kommer du med familien på tur vestpå, til Blokhus, Løkken og Lønstrup. Håber du har lyst til at komme med på tur ud i det blå – igen? Læs en rejseberetning her. Du kommer med både på glaspusteri, i keramikværksted, på stranden og med på fiskerestaurant – håber du har lyst til at læse med Vi tog vestpå – om livet på kanten. Skøn skøn Vesterhavstur i solskin med den klareste blå himmel. Vi kom helt ud, så langt ud at vi ikke kunne komme længere. Vi tog vores favorittur til Lønstrup og kiggede ud over kanten ved Mårup Kirke. Havet har været nådigt siden vi var der sidst. Kirkefundamentet og mange af gravene ligger stadigvæk på land, men det er tæt på, farligt tæt på, at havet æder sig ind. Der er indhegnet, så man ikke kommer for tæt på kanten. Fjollede tyskere skulle lige ud og hoppe for at se om jorden kunne bære, ak at have denne trang til at udfordre skæbnen, selvom der med store skilte blev advaret overalt. Jeg udfordrede intet men beundrede udsigt på behørig afstand. Afgrunden lokker og tiltaler mig ikke. Jeg stod i stedet som en hønemor og prøvede at undertrykke en pylren i baggrunden og holde styr på min flok. Uh at se mine kære så tæt på kanten – jeg er vist en hønemor og -kone Havet, himlen og solen var os nådig. Der var brusen fra bølgen blå, der var skærende sol fra oven, mågeskrig, en strid kuling og, hvad billederne ikke viser, frysende kolde temperaturer. Det ligner jo helt uskyldige nådige sommerbilleder her, men lad dig ikke snyde. Folk gik med røde næser, vejrbidte og godt pakkede ind i vanter, tykke frakker og strik. Det var hundehamrende, tænderklaprende koldt. Når vi tager vestpå besøger … Læs videre Keramikskatte, fisk ad libitum, hav og høj himmel
Idag kommer du med familien på tur vestpå, til Blokhus, Løkken og Lønstrup. Håber du har lyst til at komme med på tur ud i det blå – igen? Læs en rejseberetning her. Du kommer med både på glaspusteri, i keramikværksted, på stranden og med på fiskerestaurant – håber du har lyst til at læse med Vi tog vestpå – om livet på kanten. Skøn skøn Vesterhavstur i solskin med den klareste blå himmel. Vi kom helt ud, så langt ud at vi ikke kunne komme længere. Vi tog vores favorittur til Lønstrup og kiggede ud over kanten ved Mårup Kirke. Havet har været nådigt siden vi var der sidst. Kirkefundamentet og mange af gravene ligger stadigvæk på land, men det er tæt på, farligt tæt på, at havet æder sig ind. Der er indhegnet, så man ikke kommer for tæt på kanten. Fjollede tyskere skulle lige ud og hoppe for at se om jorden kunne bære, ak at have denne trang til at udfordre skæbnen, selvom der med store skilte blev advaret overalt. Jeg udfordrede intet men beundrede udsigt på behørig afstand. Afgrunden lokker og tiltaler mig ikke. Jeg stod i stedet som en hønemor og prøvede at undertrykke en pylren i baggrunden og holde styr på min flok. Uh at se mine kære så tæt på kanten – jeg er vist en hønemor og -kone Havet, himlen og solen var os nådig. Der var brusen fra bølgen blå, der var skærende sol fra oven, mågeskrig, en strid kuling og, hvad billederne ikke viser, frysende kolde temperaturer. Det ligner jo helt uskyldige nådige sommerbilleder her, men lad dig ikke snyde. Folk gik med røde næser, vejrbidte og godt pakkede ind i vanter, tykke frakker og strik. Det var hundehamrende, tænderklaprende koldt. Når vi tager vestpå besøger … Læs videre Keramikskatte, fisk ad libitum, hav og høj himmel
