Sønnikke har fødselsdag og på sådan en dag må man altså godt få alle sine livretter. Her i huset må man ønske og foreslå yndlingsmad og yndlingskage fra man står op, til man går i seng og man må også godt tage familien med på restaurant, hvis man vil. Selvom man bliver 16 år er man altså ikke for gammel til at ønske sig yndlingskage på sin fødselsdag. Kagelisten er nu lang med muligheder, øverst står vistnok drømmekage fra Brovst tæt efterfulgt af vandbakkelse. Siden mine børn har været helt små har de haft en forkærlighed for vandbakkelse. Da de var helt smågik de amok, både med glasurpyntningen og storspisningen; vi lavede to hele plader vandbakkelse til familien på 4. Jamen de fylder jo intet i maven, det er vel mest sukkerglasuren man får nok af? I dag var vi mere mådeholdne. Vi lavede en plade og der er stadigvæk et stykke tilbage. Det er som om ungerne, med tiden, er blevet mere fornuftige, beskedne, kalorie-tænkende? Nu går de ikke komplet amok mere, lidt øv næsten, at de ikke længere giver efter for deres inderste barnlige ustoppelige kagetrang? Nu er de store unger så fornuftige, at de tænker på sundhedsværdien i det de indtager og at de – næstent voksent – er opmærksomme på at gemme appetit til aftensmaden (beregnende, kunne man sige, men de ved også at aftenmenuen er ekstra lækker sådan en dag? Glad blev sønnike dog for en pladefuld vandbakkelse med flag i – og vi havde en dejlig eftermiddag. Mindstemanden fylder 16 – jeg må være en gammel kone Som du kan se er min vandbakkelse flad som en pandekage. Mine børn tror den skal se sådan ud. De kender ikke til andet. Min vandbakkelse er fin og rank imens den er i ovnen, men så snart den … Læs videre Vandbakkelse med glasur til fødselsdagsdrengen
↧