I dag er der ikke mad på menuen, men en storslået naturoplevelse jeg gerne vil dele med dig. jeg håber du har lyst til at læse med? Kråkenes Fyr – næste stop – Atlanterhavet Jeg var lille i dag, helt derude på fjeldspidsen, på kanten af evigheden med Atlanterhavets brusen som nærmeste musik. Vi er i Norge. I Vestnorge, 100 km syd for Ålesund. I dag ville vi ud til havet, det rigtige hav. Atlanterhavet. Vi kørte mod verdens ende, til Kråkenes Fyr. Fyret kommer man til efter at have kørt kilometervis på den smalleste bjergvej i komplet øde terræn, et goldt landskab der minder om højfjeld. Barskt. Helt ude kan man skimte Atlanterhavet. Klipper og fjeld, der er slidt og afrundet efter mange års bølgegang. Vi fandt en knold at sidde på, sandwicher med spegepølse, remoulade og ristede løg var pakket. Hvad du’r, når en dansken er på tur? 😉 Tankerne fløj. Frit udsyn og frit fald til Atlanterhavet. Der var helt stille. En stille brusen og en mågekoloni – ingen støj. Næsten ingen mennesker. Turistbusserne med alle japanerne mødte vi ikke, det var ellers dette Norge der ville være det største for dem at se? De kompakte ture har en stram tidsplan og sådan en afstikker som vi tog i dag, vil der nok ikke være tid til. Trist. Ærgerligt. Hvorfor have så travlt? Godt vi ikke er på bustur og godt vi selv bestemmer over tiden. Turen til Kråkenes Fyr var en af denne feries absolutte højdepunkter. Ok jeg har pebet lidt over vejret, jeg har sukket lidt misundeligt, når jeg har set feriefotos fra solglade og solvarme Italien, men når alt kommer til alt, er det lige hér i Norge jeg føler mig allermest hjemme. Kunne jeg vælge frit, og det kan jeg heldigvis, er jeg havnet det … Læs videre Bagenørden på kanten af evigheden – tur til Måløy & Atlanterhavet
I dag er der ikke mad på menuen, men en storslået naturoplevelse jeg gerne vil dele med dig. jeg håber du har lyst til at læse med? Kråkenes Fyr – næste stop – Atlanterhavet Jeg var lille i dag, helt derude på fjeldspidsen, på kanten af evigheden med Atlanterhavets brusen som nærmeste musik. Vi er i Norge. I Vestnorge, 100 km syd for Ålesund. I dag ville vi ud til havet, det rigtige hav. Atlanterhavet. Vi kørte mod verdens ende, til Kråkenes Fyr. Fyret kommer man til efter at have kørt kilometervis på den smalleste bjergvej i komplet øde terræn, et goldt landskab der minder om højfjeld. Barskt. Helt ude kan man skimte Atlanterhavet. Klipper og fjeld, der er slidt og afrundet efter mange års bølgegang. Vi fandt en knold at sidde på, sandwicher med spegepølse, remoulade og ristede løg var pakket. Hvad du’r, når en dansken er på tur? 😉 Tankerne fløj. Frit udsyn og frit fald til Atlanterhavet. Der var helt stille. En stille brusen og en mågekoloni – ingen støj. Næsten ingen mennesker. Turistbusserne med alle japanerne mødte vi ikke, det var ellers dette Norge der ville være det største for dem at se? De kompakte ture har en stram tidsplan og sådan en afstikker som vi tog i dag, vil der nok ikke være tid til. Trist. Ærgerligt. Hvorfor have så travlt? Godt vi ikke er på bustur og godt vi selv bestemmer over tiden. Turen til Kråkenes Fyr var en af denne feries absolutte højdepunkter. Ok jeg har pebet lidt over vejret, jeg har sukket lidt misundeligt, når jeg har set feriefotos fra solglade og solvarme Italien, men når alt kommer til alt, er det lige hér i Norge jeg føler mig allermest hjemme. Kunne jeg vælge frit, og det kan jeg heldigvis, er jeg havnet det … Læs videre Bagenørden på kanten af evigheden – tur til Måløy & Atlanterhavet