Jeg er jo ellers meget trofast. Skriver om mad, brød og kager dag ud og dag ind. I dag gider jeg ikke, gider ikke skrive ingredienslister og “sådan gør du”. Heldigvis er jeg jo direktør i min egen lille geschæft. Man kan da sagtens holde biksen kørende uden at skrive om mad, der er ingen bånd der binder mig? Jeg skriver hvis jeg har skivekløe, hvad enten du vil det eller ej, og jeg har skrivekløe i dag, men om der komme kloge ord? Jeg stiller ingen garantier. Jamen hvad har hun så på hjerte i sådan et mad-fattigt indlæg? En hverdagsrapport, en weekendrapport og en bekendelse? …”og hvad får jeg så ud af det som læser?” Tja, tjo Måske du lader op ved at læse mig skrive om ingenting, om min fredag, om min weekend og lidt om lækker chokolade og flødekarameller? Måske tanken om det langsomme liv tiltaler dig netop i dag på en fredag? Jeg er jo altså i virkeligheden bare et helt almindeligt menneske – det er også godt nok at få sat på plads engang imellem. Nogen tror jeg er et umenneskeligt overskudsmenneske og at jeg står i køkkenet fra tidligt til sent hver dag. Nogen tror jeg laver hjemmelavet mad hver dag. Nogen tror jeg er et alvidende orakel, som kan ryste festmenuer ud af ærmet straks når nogen spørger. Nogen tror jeg altid har styr på hvor lang tid stegen skal have og hvor mange personer opskriften rækker til? Ja jeg bliver udvist en kolossal tillid hver dag og får heldigvis mange søde, venlige, tillidsfulde og spørgende kommentarer på bloggen. Tak for dem . Men ja, jeg er en aktiv blogger men også et helt almindeligt menneske, der også kan være fredagsdoven i sofaen, og som også har svært ved at tage sig … Læs videre Chokolade og flødekarameller i maven og intet på hjerte
↧