Det var lørdag og øsregnvejr. En skummel dag hvor vejret trak gevaldigt ned, påvirkede lysten, initiativet og foretagsomheden. Sønnikke ville på fisketur i Århus – frisk fyr – så burde vi andre jo også kunne tage os sammen til lidt slentren, shopping, og frokostservering? Så pyt da! I sjaskregnen vandrede vi med paraplyer og måtte gå i ly af af regnen ofte i butikker. Det blev dyrt! Vi blev ekviperet begge med nye sko (shit også, hvor skal vi gøre af dem? Det du’r altså ikke at manden begynder at købe TO par af gangen!? Hans to par fylder nu så meget i bryggerset, at der slet ikke er plads til mine 30? Hvad bilder han sig ind? Det blev en skøn bytur, hvor vi ingen hensyn skulle tage. Ingen børn der ville hjem, ingen børn der kun gad hvis de blev bestukket med pizza og pommes frites. Det er fedt med store børn, der sætter pris på at gå egne veje. Forældrene får en kolossal frihed. Bare vent, hvis du har små børn, pludselig en dag er du fri Teenagerne får også tøjpenge nu. FEDT at kunne gå en tur igennem byen og slippe for at tænke”M. mangler sko, bukser og vanter og A. mangler undertøj…” Kann de mon passe det? Kan de mon lide det? Osv. osv. En mor er konstant på stikkerne for at fylde garderobeskabene op til sit afkom (og sig selv!) (er fædre mon lige så meget på stikkerne? Det er ikke min erfaring? Sikke en frihed man får, når man kan slippe tøjlerne og lade ungerne styre tøjpengene selv (jeg har dog en fornemmelse af at nogen en del af sønnikes tøjpenge konverteres til fiskegrej? Der bliver ihvertfald ikke købt meget tøj? Hvordan griber vi lige det pædagogisk an? Det stod der ikke noget om … Læs videre Fornem frokost på Brasserie Belli og lyse sind på Aros
Det var lørdag og øsregnvejr. En skummel dag hvor vejret trak gevaldigt ned, påvirkede lysten, initiativet og foretagsomheden. Sønnikke ville på fisketur i Århus – frisk fyr – så burde vi andre jo også kunne tage os sammen til lidt slentren, shopping, og frokostservering? Så pyt da! I sjaskregnen vandrede vi med paraplyer og måtte gå i ly af af regnen ofte i butikker. Det blev dyrt! Vi blev ekviperet begge med nye sko (shit også, hvor skal vi gøre af dem? Det du’r altså ikke at manden begynder at købe TO par af gangen!? Hans to par fylder nu så meget i bryggerset, at der slet ikke er plads til mine 30? Hvad bilder han sig ind? Det blev en skøn bytur, hvor vi ingen hensyn skulle tage. Ingen børn der ville hjem, ingen børn der kun gad hvis de blev bestukket med pizza og pommes frites. Det er fedt med store børn, der sætter pris på at gå egne veje. Forældrene får en kolossal frihed. Bare vent, hvis du har små børn, pludselig en dag er du fri Teenagerne får også tøjpenge nu. FEDT at kunne gå en tur igennem byen og slippe for at tænke”M. mangler sko, bukser og vanter og A. mangler undertøj…” Kann de mon passe det? Kan de mon lide det? Osv. osv. En mor er konstant på stikkerne for at fylde garderobeskabene op til sit afkom (og sig selv!) (er fædre mon lige så meget på stikkerne? Det er ikke min erfaring? Sikke en frihed man får, når man kan slippe tøjlerne og lade ungerne styre tøjpengene selv (jeg har dog en fornemmelse af at nogen en del af sønnikes tøjpenge konverteres til fiskegrej? Der bliver ihvertfald ikke købt meget tøj? Hvordan griber vi lige det pædagogisk an? Det stod der ikke noget om … Læs videre Fornem frokost på Brasserie Belli og lyse sind på Aros